Landssjúkrahúsið i Tórshavn kombinerer automatisk flagning med digital support
På Færøernes hovedhospital, Landssjúkrahúsið i Tórshavn, gør Uptimast flagningen lettere at planlægge og håndtere. Moderne digital teknologi, fjernsupport fra producenten og lokal service fra Klima Sp/f giver hospitalet en fleksibel løsning, der understøtter både flagtraditionen og den daglige drift.
Landssjúkrahúsið danner ramme om behandling, pleje og rehabilitering for patienter fra hele Færøerne. Bag hospitalets sundhedsfaglige arbejde ligger en omfattende serviceorganisation, som sørger for, at de praktiske rammer fungerer for patienter, pårørende og medarbejdere.
Flagningen er en af de opgaver, der skal passes ind i den hverdag.
På et højtliggende klippeparti ved hospitalet vajer det færøske flag, Merkið. Med sin synlige placering er flaget en del af hospitalets fremtoning og en markering af færøsk identitet og tradition.
Automatisk flagning som en del af hospitalsdriften
Med Uptimast kan hospitalets flagdage planlægges i kalenderen, så flaget hejses og tages ned automatisk. Ved særlige anledninger kan flagningen tilpasses via appen fra mobil eller computer.
Det gør den praktiske opgave mindre afhængig af, at en medarbejder er til stede ved flagstangen på bestemte tidspunkter. Samtidig kan flagningen planlægges på tværs af hverdage, weekender og helligdage.
”Vi har mange praktiske opgaver, som skal fungere omkring hospitalet. Med Uptimast kan vi planlægge flagningen på forhånd og ændre den fra appen, når der er behov for det. Vi får god hjælp fra både Klima Sp/f her på Færøerne og direkte fra Uptimast. De kan følge systemet og hjælpe os online, så afstanden til Danmark oplever vi ikke som et problem.”
Heimir Ottósson, Tænastudeildin, Landssjúkrahúsið
Moderne digital teknologi med fjernsupport
Uptimast er en moderne, digital løsning, hvor betjening, kalenderstyring og support hænger sammen. Hospitalets medarbejdere kan planlægge og ændre flagningen fra mobil eller computer, mens Uptimast kan hjælpe med indstillinger, kontrollere systemets status og foretage fejlsøgning online.
Det betyder, at mange spørgsmål og justeringer kan håndteres direkte, uden at en tekniker skal rejse til installationen. Hospitalet får adgang til producentens viden og tekniske support, uanset den geografiske afstand.
Den digitale forbindelse gør det dermed lettere at få hjælp til både den daglige betjening og tekniske spørgsmål.
Lokal service fra Klima Sp/f
Klima Sp/f er lokal leverandør og servicepartner på Færøerne og hjælper med eftersyn, vedligeholdelse og opgaver, der kræver fysisk tilstedeværelse.
Samarbejdet kombinerer den lokale partners praktiske kompetencer med Uptimasts produktviden og digitale fjernsupport. Hospitalet har dermed adgang til hjælp både på stedet og online.
For serviceorganisationen giver det tryghed at vide, at løsningen understøttes af både en lokal fagperson og producenten i Danmark.
En synlig tradition med mindre manuel håndtering
Flagstangens placering giver Merkið en fremtrædende plads i omgivelserne. Med automatisk flaghåndtering bevarer hospitalet den synlige placering og reducerer samtidig behovet for, at medarbejderne går ud til flagstangen for at hejse og tage flaget ned.
På Landssjúkrahúsið forbinder Uptimast dermed færøsk flagtradition med moderne hospitalsdrift. Kalenderstyring, betjening via app og digital support gør den praktiske opgave lettere, mens Klima Sp/f sikrer lokal service tæt på installationen.
Er en Uptimast® noget for jer?
Er du interesseret i, at høre mere om mulighederne for automatisk flaghejsning, så er du velkommen til at kontakte os.