Hvorfor flere virksomheder aktivt bruger både logoflag og Dannebrog
De fleste virksomheder har en flagstang.
Men overraskende få har gjort sig tanker om, hvorfor den står der.
For et flag er ikke blot et stykke stof på en flagstang.
Det er et af de mest synlige fysiske symboler omkring virksomheden.
Det møder medarbejderne hver morgen.
Det møder kunder og samarbejdspartnere ved ankomsten.
Og det sender et signal til alle, der passerer forbi.
Derfor er spørgsmålet måske ikke:
"Har vi en flagstang?"
Men snarere:
"Hvilken historie fortæller vores flag?"
Dansk Industri og Dansk Erhverv sætter ofte fokus på betydningen af en stærk virksomhedskultur, et tydeligt brand og et godt omdømme.
Det fik os til at stille et spørgsmål:
Spiller flaget en større rolle, end vi egentlig tror?
Logoflaget fortæller, hvem vi er
For mange virksomheder er logoflaget blevet en naturlig del af virksomhedens visuelle identitet.
Det viser, hvem virksomheden er.
Det skaber genkendelighed.
Og det signalerer stolthed over virksomheden, medarbejderne og det arbejde, der udføres hver dag.
På samme måde som virksomheden investerer i skilte, bygninger, biler og hjemmesider, er logoflaget med til at skabe et professionelt førstehåndsindtryk.
Dannebrog fortæller, hvad vi er en del af
Men der er også dage, hvor virksomhedens egen identitet træder et skridt tilbage.
Dage, hvor virksomheden vælger at markere noget, der er større end virksomheden selv.
Mange virksomheder vælger at flage med Dannebrog ved medarbejderes jubilæer, runde fødselsdage, pensioneringer og andre begivenheder, der fortjener en synlig markering.
Officielle flagdage, nationale mærkedage og særlige begivenheder som fx Royal Run i byen, er også tidspunkter hvor mange virksomheder lader Dannebrog tage pladsen på flagstangen.
Hvorfor bruger virksomhederne aktivt Dannebrog
Mange virksomheder investerer betydelige ressourcer i kultur.
· Der arbejdes med værdier.
· Medarbejdertrivsel.
· Employer branding.
· Fællesskab.
Great Place to Work beskriver tillid, stolthed og fællesskab som fundamentet for en stærk virksomhedskultur – en kultur, der skal kunne opleves af medarbejderne i hverdagen.
Ledelsesrådgiver Lars Thomsen beskriver i sine syv anerkendende principper betydningen af, at mennesker bliver set og tillagt betydning.
Flagning er naturligvis kun én måde at vise den anerkendelse på.
Men den er synlig.
Både for den medarbejder, der bliver fejret og for alle de øvrige medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere der deltager.
· Markering af medarbejderes jubilæer.
· En rund fødselsdag bliver fejret.
· Nye milepæle bliver nået.
· Gæster bliver budt velkommen.
Det fortæller medarbejdere og omverden, hvad virksomheden prioriterer.
Flaget som en del af virksomhedens ansigt udadtil
For mange besøgende er flaget blandt de første ting, de ser.
Derfor påvirker det virksomhedens fremtoning mere, end man umiddelbart skulle tro.
Et flot logoflag signalerer professionalisme og identitet.
Et Dannebrog på en officiel flagdag signalerer respekt for traditioner, fællesskab og tilhørsforhold.
Begge dele bidrager til virksomhedens omdømme.
Begge dele fortæller noget om virksomheden.
Og netop derfor er det ikke et spørgsmål om enten logoflag eller Dannebrog.
De udfylder hver deres rolle.
Hvad fortæller en tom flagstang?
Måske er det mest interessante spørgsmål i virkeligheden ikke, hvorfor virksomheder flager.
Men hvorfor de ikke gør.
For hvad signalerer det, når flagstangen står tom det meste af året?
Og hvad signalerer det, når virksomheden ikke aktivt bruger flaget til at markere de dage, der betyder noget?
Efter mange dialoger med virksomheder har vi gjort en interessant iagttagelse.
De fleste fortæller, at de faktisk ønsker at flage.
Til gengæld fortæller mange, at flagning ganske enkelt er blevet en tilbagevendende opgave, som er svær at prioritere i en travl hverdag.
· Flagning skal planlægges.
· Mærkedage skal huskes.
· Flaget skal hejses.
· Flaget skal tages ned igen – hvilket ofte er den største udfordring at få koordineret.
Og når kalenderen er fyldt, bliver det ofte netop de små tilbagevendende opgaver, der bliver udskudt.
Heldigvis behøver det ikke længere være sådan.
Automatiseret flaghåndtering gør det muligt at bevare traditionerne, styrke virksomhedens synlighed og markere de dage, der betyder noget – uden samtidig at skabe endnu en tilbagevendende opgave for medarbejderne.
Aktiv brug af flag øger virksomhedens synlighed og kan være med til at synliggøre den kultur, de værdier og det fællesskab, virksomheden ønsker at stå for.
Er en Uptimast® noget for jer?
Er du interesseret i, at høre mere om mulighederne for automatisk flaghejsning, så er du velkommen til at kontakte os.